Hvordan kommer man i gang
Vi har mange års erfaring med rådgivning
Vore ydelser baserer sig på vor indehaver Bjarne Jensens 16 års erfaring med indførelse af ledelsessystemer i forskellige brancher, nationalt såvel som internationalt. Herunder ikke mindst arbejdet med arbejdsmiljø i brancher, hvor et dokumenteret arbejdsmiljø gennem mange år har været et stringent krav.
Vi har mange års erfaring med rådgivning
Vi har udarbejdet et koncept, der retter sig specielt mod arbejdsmiljøet i mindre virksomheder.
Konceptet giver virksomhederne et overblik over alle de regler (Arbejdstilsynets bekendtgørelser, anvisninger, meddelelser, vejledninger, cirkulærer, o.s.v.), som gælder for virksomheden. Samtidig vurderer vi på stedet de arbejdsmiljømæssige forhold og kommer med nøjagtige anvisninger til de eventuelle ændringer, som Arbejdstilsynet vil kræve for at godkende virksomheden. Vi ser ganske enkelt på virksomheden med "Arbejdstilsynets øjne".
Konceptet er opdelt i tre faser, hvor vi besøger virksomheden to gange:
Fase 1:
Infolex Virksomhedsrådgivning ApS gennemgår, under første besøg i virksomheden, konceptet med ledelsen og medarbejderrepræsentanten, og grundlaget for Arbejdspladsvurderingen (APV) og det videre forløb fastlægges. I vort koncept anvendes EDB programmet IPL version 3 fra JobLiv Danmark.
Fase 2:
Infolex Virksomhedsrådgivning ApS udarbejder manual og al anden nødvendig dokumentation til virksomheden.
Fase 3:
Infolex Virksomhedsrådgivning ApS gennemgår, under andet besøg i virksomheden, resultatet af analysen med ledelsen og medarbejderne, og der skabes forståelse for vigtigheden af at arbejde i og vedligeholde et godt arbejdsmiljø indendørs såvel som udendørs.
Infolex Virksomhedsrådgivning ApS gennemgår, under andet besøg i virksomheden, resultatet af analysen med ledelsen og medarbejderne, og der skabes forståelse for vigtigheden af at arbejde i og vedligeholde et godt arbejdsmiljø indendørs såvel som udendørs.
Fordelene ved at bruge Infolex
Alle virksomheder med ansatte skal lave en arbejdspladsvurdering. Fordelen ved at benytte Infolex Virksomhedsrådgivning ApS er først og fremmest, at arbejdet med APV og arbejdsmiljøet bliver gjort. Så undgår man at skulle lave panikløsninger, inden Arbejdstilsynet kommer, eller har været der.
Vi skal naturligvis have et honorar for vore ydelser. På den anden side sparer virksomheden interne lønkroner, ved at det er os, som foretager vurderingen og laver papirarbejdet.
Der kommer ingen yderligere besøg fra Arbejdstilsynet, hvilket naturligvis også ville koste lønkroner, fordi man skal være til rådighed, mens Arbejdstilsynet er i virksomheden.
Virksomheden undgår at blive hængt ud på Internettet med en gul eller rød smiley, som tegn på at arbejdsmiljøet ikke var i orden.
Eventuelle forbedringer af arbejdsmiljøet vil være til gavn for personalet.
Bedre arbejdsmiljø = bedre trivsel = bedre kundebetjening = større omsætning.
Kontakt os hvis De vil vide mere eller have et konkret tilbud på en vurdering af arbejdsmiljøet i Deres virksomhed.